DU ER VELKOMMEN TIL AT RINGE

CVR: 40972382

  • YouTube Social Ikon
  • Facebook Social Ikon
  • Instagram

Plantegning på 170 m2 opført som længehus

Populær planløsning som kan opføres med de klassiske tagformer som valmtag og saddeltag, men også som funkishus og med ensidig taghældning

Alle grundplanstegninger og hustyper kan tilpasses individuelt og skræddersyes til den byggegrund det skal opføres på. Denne plantegning rummer et stort gennemgående køkken alrum med tilhørende alkove til børnene og en spiseplads til den store familie. 

Huset har en gavlindgang og via entréen kommer man videre ind i en børneafdeling med 3 fine værelser.  Den lyse entré rummer fornuftig garderobeplads til overtøj og det separate bryggers ligger et passende stykke fra husets primære opholdsrum.

Åbningen mellem stue og køkken alrum kan benyttes til, hvis der kommer mange gæster og til et stort spisebord eller lukkes af med en smart og minimalistisk New Yorker dør i stilrent design. 

 

Såfremt husets alrum placeres mod syd kan der med fordel tilvælges en overdækning for, at mindske den varme eftermiddagssol og undgå et for varmt indeklima. 

I forældreafdelingen findes et elegant badeværelse og et stort walk-in som også kan fungere som et ekstra depotrum.

Plantegningen af huset kan med fordel opføres som funkis og indretningen og placeringen af høkken alrummet gør det muligt, at hæve loftet i husets centrum til f.eks. 3 meter. Dette giver mulighed for ekstra mange glaspartier til mere dagslys, men også en større rum fornemmelse i køkken alrummet, samt en visuel forskydning i facaderne.